Flot sejr til U13-pigerne over HG
En flok stolte piger efter sejren over HG
Majse gjorde det onde ved gæsterne.
U13 pigerne vinder over Herlufsholm.
Nogle gange står man i en situation hvor man må gå lidt på kompromis. Pigerne var 9 til kampen. 3 døjede med skader.
Thomas havde inden kampen sat pigerne i en lidt anden formation end de plejer. Planen var at udnytte holdets talenter bedst muligt offensivt, mens der kynisk blev lukket af og skabt omstillinger fra forsvaret.
Første gang i mange kampe er pigerne klar fra start. De ser stærkest ud igennem halvlegen på en god indsats fra alle på holdet.
Det er alligevel modstanderen HG der bringer sig foran efter hjørne. U13 Pigerne har dog et supervåben der er ved at blive udviklet rigtig fint. I minuttet efter gør hun det til 1-1.
I starten af 2. Halvleg ville HG spille mere med og udfordrede Frejas forsvar, der bliver fanget lidt skævt. 1-2. Supervåbenet udligner igen. 2-2.
Hun driver gæk med HGs midtbane og forsvar igen og lyner igen til 3-2.
Pigerne fra Herlufsholm vil imidlertid stadig lege med og udligner til 3-3. På det tidspunkt tror de fleste tilskuere nok at det er slutresultatet. Men så stikker Silke en bold over til supervåbenet efter en duel. Hun scorer sit 4. Mål i kampen
Supervåbenets navn er Majse. Modstanderne kender hende allerede rigtig godt. Pt bliver hun kun skarpere og skarpere. I dag funklede hun flot i spidsen af holdet.
Ved siden af ligger Silke og tager de dybe løb. På midten ligger Lea og lukker banen. I forsvaret kæmper Signe og Jasmin for at lukke center. På siden af forsvaret knokler Nikoline, Sanni og Isabell og i målet har Viggo vigtige redninger i kampens slutning.
Således fik pigerne knoklet en sejr hjem sammen på en dag hvor de var under pres allerede før kampen.
3 point mere på kontoen gav tilfredshed.