Spinkelt nederlag til Serie 6
Øllet venter ved støvlevasken
Tyren fra Ruds Vedbys scorede i dagens kamp
Præcis da klokkerne ringede ved Klosterkirken blev bolden givet op til serie 6-slaget mod Lellinge IF (dér hvor fotovognen altid holder). på Hahn Park.
Udeholdet der mest af alt er kendt for deres alternative farver på deres spillesæt, (kun slået af Kværkeby) var ikke kommet til Sorø for at vise efterårskollektionen frem. De var kommet efter 3 point, og efter en pænt sagt middelmådig indsats fra hjemmeholdet i de første 45 min, så det ud til at gæsternes drøm gik i opfyldelse.
Nede 0-2 og flere havde trods tre kvarter på banen stadig ikke fået løbet tømmermændene helt væk.
Det blev dog bedre i anden halvleg, for der var ikke spillet mange minutter før 42-årige Brian ‘EL TORO’ Flemming Dahlin, måske bedre kendt som ‘Tyren fra Ruds Vedby’ havde reduceret til 1-2 på et drøn fra kanten af feltet.
Der var flere gange optræk til en udligning, men ind ville bolden ikke.
I tillægstiden var Freja-keeper Matthias Rosing iført tøj i str. XXXXXL, gået med frem for at fremtvinge en udligning, men på trods af han blev forsøgt klippet 5 gange endte aktionen med at Matt. slog en Lellinge-spiller ud. Det var ikke med vilje)
Tyren fra Ruds Vedby, der idag havde sin ældste søn Mikkel med på holdet, havde følgende forklaring på nederlaget:
-Vi taber kampen på en ukoncentreret 1. halvleg, hvor vi giver 2 mål væk, og det er der altså ikke plads til mod sådan en klassemodstander fra Lellinge.
Jeg scorer selv årets mål på Hahn Park idag, men mine holdkammerater kunne desværre ikke følge op min succes.. Det skal de lære.