Menu

Simon Bakkegaard smadrede Høng.

image Hattick-helten Simon Bakkegaard
Michael Nordkvist
22. august 2020 kl. 20:54
Tre sikre point til Freja

19- årige Simon Bakkegaard indtog Høng med hattrick og assist. 💪🏽💪🏽

 

I eftermiddag var Senior 1 en tur i Høng. 

Målet var 3 point mod et hold som vi fra sidste sæson kendte en smule, og vi vidste på forhånd, at alt andet end en sejr ville være skuffende. Samtidig handlede det for mange af spillerne om at vaske onsdagens pokalplet væk. 

 

Kampen på Høng stadion startede med henholdende spil fra begge hold. Freja havde dog en stiv pelikan lige ind i ansigtet og modvinden gjorde mange af de aftalte ting, svære at praktisere. 

 

Freja-holdet virkede absolut mest klar, og flere gange var det tæt på at både Emrah, Nolan og Bakkegaard slap igennem, men nogle underlige og helt forkerte kendelser fra dommeren spolerede dette. 

 

Den værste fejl var i kampens 25. hvor Høng-keeperen løb langt ud af sit felt for at cleare en bold, men anfører Christian Olsen var hurtigere end keeperen, hvilket resulterede i at Olsen blev sparket ned. 

Den eneste på Stadion der ikke kunne se det var dommeren, som mange gange i kampen ikke var meget for at bevæge sig ud fra midtercirklen. 

En kæmpe dommer fejl, der burde have givet frispark til Olsen , 10 meter uden for feltet, og klart rødt kort til målmanden. 

Men dommen vinkede afværgende og lod spillet fortsætte. 

 

Og så kan det ellers nok være at Simon Bakkegaard. stemplede ind i kampen.

 

Kort før uret ramte den halve time, slap Bakkegaard efter sin egen geni-streg igennem Høng-forsvaret og lagde en sukker-bold ind foran kassen, hvor Emrah blot skulle løbe den ind i målet. 

Og så var der Zlatan-jubel.

 

Kort efter var den gal igen.. 

Bakkegaard fortæller hvordan han oplevede mål nr . 2

 

-Vi bygger et flot angreb op, hvor Olsen bliver sendt i dybden. Han laver lidt lækkerier og kommer helt ned til baglinjen, kigger op og ser at jeg står helt fri. Det eneste jeg skal gøre er, at sætte en fræk højre hæl på over mod det lange hjørne. Ingen chance for Høng keeperen. 😁

 

2-0 på et øjeblik og det var svært at se hvordan Høng skulle komme igen. 

 

i anden halvleg fik vi medvind og aftalen var at vi skulle benytte bagrummet til at overrumple de langsomme Høng forsvarere. Det lykkedes ikke helt. Dels fordi vi glemte at holde bolden nede ved jorden og dels fordi afleveringerne ikke sad lige i skabet. 

 

Høng prøvede fra starten af anden halvleg at skabe noget, men evnerne rakte ikke. og vores 2 centerforsvarere MK og Müller, var stensikre i defensiven. 

 

Midt i anden halvleg blev lyset helt slukket for hjemmeholdet. 

 

Freja var vel nærmest i totalkontrol, og i kampens 67. min kunne Bakkegaard udplacere keeperen efter et par frække træk i feltet, og efter en glimrende assist af indskiftede Kasper Rasmussen. 3-0 !

 

Nu var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. og den blev minsandten udbygget til 4-0 da Bakkegaard fra lang afstand sjaskede bolden mod mål, og ind i det lange hjørne, mens Høng-målmanden stod og så sjov ud.. 🥱

 

I kampens sidste minutter burde sejren nok være yderligere udbygget og ikke mindst efter at Kasper Rasmussen blev frarøvet en oplagt målchance i tillægstiden. Heller ikke denne gang kom det røde kort frem fra dommeren som lavede utallige fejl idag. 

 

Vi vinder 4-0 på en dag hvor vi fik hvad vi kom efter. 3 Point . 

 

Hattrick-Simon som også blev udråbt som kampens spiller fortæller: 

 

-Min egen præstation i dagens kamp var udemærket, fik scoret 3 basser, men skulle nok have scoret et par stykker mere, og lavet en assist mere. Det var der ihvertfald rig mulighed for. 

 

Cheftræneren blev ved med at råbe mig længere ned i banen for at modtage bolden, men eftersom Høngs forsvar ikke var de hurtigste på dagen, ville jeg hellere have bolden sendt langt afsted, så jeg kunne lege med og løbe fra deres forsvar. 

 

Dagens modstandere virkede ikke lige så veloplagte som vi gjorde i dag, efter vores nederlag i pokalen i onsdags, så det var vi klar på fra start. 

 

På træningsbanen og i omklædningsrummet er der for tiden en rigtig fed stemning, og det er fedt at komme til fodbold. Det synes jeg vi skal fortsætte med, så er jeg sikker på vi nok skal ligge til oprykning til sommer.

 

Næste opgave er på torsdag hvor Ruds Vedby kigger forbi Sorø Stadion. 

 

Kickoff 18.30

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trakfifmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk