Menu

Kampreferat fra senior 2-sejren i eftermiddag

image Hattrick helten Mikkel Emil
Michael Nordkvist
16. august 2020 kl. 20:21
Sikker sejr i lokalopgøret

Kampreferat fra serie 4 kampen mod Dianalund 

 

Forfattere: Mikkel Hattick Splittorff og anfører Kasper Mehl. 💪🏽

 

Mikkel fortæller: 

 

Kampen i dag imod Dianalund var en meget spændende kamp både for spillerne og de overraskende mange tilskuere. 

 

1 halvleg var lidt rodet og frem og tilbage. Men vi fik er hurtigt mål og det gav lidt ro. 

 

2 halvleg var mere på vores præmisser, vi fandt hurtigt vores dygtige angribere og målene begyndte at komme på stribe. 

 

Et hattrick af mig selv er ikke noget jeg ligefrem er vant til som højre back, men det er nu meget dejligt når man sparker bolden i kassen 3 gange i en kamp, hvor jrg ovenikøbet spillede i venstre side... det kan mærkes på selvtilliden og humøret efter en kamp 😆

 

Der er bare et eller andet med det 2. Hold og jeg selv. Jeg kan bare ikke lade være med at score mål i de kampe 😂 Nu håner jeg bare på at min store succes ikke udmønter sig i at Brian sætter mig permanent på hold 2 😂 

En særlig tak for hjælpen Kasper Mehl, for at du lige kunne undvære et par mål eller tre  til mig 🤪

 

Generelt en flot præsentation af alle spillere på holdet. Der er spilleglæde og godt humør hele vejen rundt. Det smitter. 

 

Nu handler det bare om næste kamp, hvor vi igen får 3 point hjem til Freja!

 

Undskyld jeg overhalede dig Fitter 🐌🏎

 

Og forresten... nu kan angriberne godt forvente en hård kamp om den 1. plads på topscorerlisten, som jeg jo pt fører 😂

Så er linjen lagt.. 😁

 

Anfører Kasper Mehl supplerer med....

 

I dag stod den på første turneringskamp i Serie 4 og et vaske ægte lokal derby mod Dianalund. 

 

Man kunne mærke da man kom til kampen at folk var glade, spændte og tændte over at komme igang - holdet var helt klar på at der skulle fløjtes igang på trods af den høje temperatur.

 

Kampen startede jo intet mindre end perfekt og nærmest lige da kampen var blæst igang sendte  Daniel målmand et målspark afsted efter Jesper ‘Fitness’ som vidst kan noteres for en halv assist, for at putte Dianalund forsvaret i lommen så bolden havde fri passage i dybden. Og så skulle  jeg jo bare løbe og skyde. 

 

Godt nok prøvede en Dianalund forsvarer at stoppe mig, men jeg gav ham bare lidt ‘body’ og så væltede han naturligvis som en dominobrik 1-0. 😁

 

Efter førinfamålet er det som begge hold lige skal se hinanden an og lidt efter lidt er det som om vi giver initiativet til Dianalund. 

 

Efter en halv time giver jo iden videre en dobbeltchance til gæsterne, som inkluderer en fantom redning af målmand Daniel, men der bliver alligevel udlignet til 1-1. Det var vel den eneste gang i kampen hvor vi så skidt ud. 

 

Selvom det jo nok aldrig bliver helt positiv når modstanderen scorer, tror jeg faktisk at det var meget sundt. 

 

Grundet det tidlige mål tog vi alt for let på tingene og målet i mod os var en god øjenåbner.

Herfra gik det kun ÉN VEJ!

 

Kort tid efter udligningen fightede ‘Fitness’ en bold i luften lige over for fødderne af mig og så var det jo bare at tjatte den ind og sige tak! 2-1.

 

Den næste halve time er der ikke så meget at sige om, det var bare frem og tilbage, dog med nogle chancer og en solidt Freja-overtag.

 

Efter 65 minutter kom dagens hattrick-helt for første gang på tavlen, efter et yderst velspillet angreb bliver Shahram stukket i dybden, sendte sin modstander efter lune croissanter og herefter bolden ind i foran mål, hvor Mikkel Emil har taget et monster løb og iskoldt lange over i det lange hjørne og under den lange Dianalund keeper. 

Det var kunst på en fodboldbane. 3-1.

 

Mikkel Emil der iøvrigt mødte sent ind til kampen efter han havde passet sin mosters undulat i Jylland, havde åbenbart tænkt at alle skal glemme mine to mål og beslutter sig for at gå efter hattricket. 

 

Ca. 10 min før tid blev jeg spillet helt fri nede bagved Dianalunds forsvar og havde målet lige foran mig, målmanden er ude af balance og på det tidspunkt er det lige så nemt at score som at stjæle slik fra små børn, men som anfører må man nogle gange være uselvisk og lave en god gammeldags “sweaty” til Mikkel Emil. 4-1.

 

 

I overtiden lukkede og slukkede vi på næsten samme vis som ved 4-1.

 

Bolden blev spillet ned i begrundet. Jeg nappede bolden og kunne let og ydmygende TRILLE bolden ud til Mikkel Emil, då fra en helt umulig vinkel hamrede læderet op i krogen... 

 

En fantastisk afslutning af Mikkel Emil som smadrer  den op i det lange hjørne. 5-1.

 

Intet mindre end en fantastisk sæsonstart for både hold 1 og hold 2 ...

 

Jeg er som anfører stolt af mine medspillere idag. Forsæt den gode start og kom til træning - Så bliver vi kun endnu bedre... 

og ikke mindst er sen gode præstation idag med til at presse spillerne på førsteholdet. 

 

Mvh

Mikkel og Mehl ⚽️😁

 

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trakfifmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk