Menu

Serie 6 away mod Køge Union.

image Den ene af dagens målscorere Daniel Tristan i tilbageløb 🙈
Martin Aaby
06. september 2020 kl. 15:49
De gode folk i serie 6 var søndag på udebane til Køge - desværre uden 3-point på kontoen.
Med en håndfuld vanlige startere udtaget til både hold 1 og 2 var der i dag gjort plads til flere nye folk på Sorø Frejas serie 6 hold mod Køge Union.

Kampen starter rigtig godt for Freja-mandskabet. Vi står godt organiseret på banen og får lukket fornuftigt af for et meget velspillende Køge Union hold. Det er sjældent set i serie 6, at et hold forsøger at kombinere sig igennem kæderne på modstanderholdet - men de ville Køge-folkene.

Et tvivlsomt dømt straffe bringer Køge Union på 1-0 - ja faktisk må dommeren lige høre den bortdømte Freja-spiller om der var hånd på bolden i pausen 🤷🏼‍♂️ En velspillende Freja-Keeper havde ellers fingrene på bolden, men de uprøvede målmandsfingre manglede lige det sidste for at få vippet bolden udenom stolpen 🥅

Med godt med tid på uret var der ingen grund til at opgive kampen og Freja-mandskabet fortsatte ufortrødent. Midt i første halvleg får vi tilkæmpet os et hjørnespark som Frederik Horney på aller fornemmeste vis får ekspederet ind i hovedet på ingen ringere end Sorø Frejas svar på Erik Bo Andersen - Daniel Tristan👏🏻👏🏻 1-1 og vi var nu helt tilbage i kampen.

Med vinden i ryggen både fysisk og mentalt havde Freja-holdet nu overskuddet til at få presset Union-drengene i bund. Presset betyder, at vi endnu engang får tilkæmpet os et hjørnespark. Opskriften kendte vi - som om den vartrænet til hudløshed - Spark fra Horney, ind i hovedet på en af vores høje folk. 2-1 på et hovedstødsmål sat ind af Daniel Nøddeskou👌🏻

Med føringsmålet til 2-1 begyndte frustrationerne at vise sig hos modstanderholdet. Der blev gestikuleret, vi blev forsøgt trådt over tæerne af deres store folk - ja sågar forsøgt sparket ned. Dommerens fløjte var i alle tilfælde tavs 🤷🏼‍♂️ Det klædte bestemt ikke det velspillende modstanderhold at ryge i den grøft 🙄

Anden halvleg starter som vi sluttede. Vi står godt på banen og holder Køge-holdet fra fadet, omend deres chancer bliver større og større. Med en Freja-mand 10 minutter på siden står der nu ca. 12 Køge-folk omkring vores straffesparksfelt og tilsidst må vi kapitulere og Køge udligner til 2-2.

Heldigvis for kampen og bentøjet betød udligningsmålet, at frustrationerne blev mindre og mindre, hvilket var fint trods alt.

Med ca. 10 minutter igen får Køge bragt sig foran 3-2 og det var bestemt ikke ufortjent efter den belejring af Freja-feltet vi var vidne til.

I kampens døende minutter kunne vi, med lidt mere kraft i støvlerne og en linje for offsidekendelser der var lige i begge ender, have udlignet - omend det spillemæssigt havde været ufortjent men bestemt ikke på indstillingen.

3-2 bliver kampens resultat. Et fair resultat ovenpå en kamp hvor vi ligeså godt kunne have løbet med sejren - det er trods alt ikke hver dag vi laver hele 2 hovedstødsmål. 

Kampens spiller blev vores ny-signede målmand Mathias Rosing med 5 stemmer. Han udgjorde et fremragende plankeværk foran afstemningens delte anden plads Nøddeskou og Aaby med 3 stemmer hver.

Vi ser nu frem mod næste uges modstander og en hjemmekamp søndag til kirketid.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trakfifmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk